Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning (Tidsskrift)

Sand, A. (Redaktør)

Designskolen Kolding

Aktivitet: Peer-review/fagfællebedømmelse og redaktionelt arbejde › Peer reviewer/fagfællebedømmer af manuskripter › Forskning

Periode	1 jan. 2021 → 31 dec. 2022
Type af tidsskrift	Tidsskrift
Issn	1502-7759
Grad af anerkendelse	International

Emneord

Youth Research
Ungdomsforskning
Ungdomsoprør
Resistance

Dokumenter og Links

Call for Paper: Ungdomsoprør. I denne tid er unges adfærd og politiske engagementer synlige i den offentlige debat som sjældent tidligere. I den globale klima-aktivisme spiller unge en central rolle, bl.a. gennem bevægelsen Fridays for Future, hvor unge ytrer utilfredshed med forældregenerationens og politikeres ambitionsniveau i forhold til klodens tilstand. I Black Lives Matter, MeToo og LGBT-bevægelserne har unge og særligt studerende ligeledes spillet en markant rolle og markeret deres utilfredshed med krænkelser og strukturel social ulighed. I etniske minoritetsmiljøer mobiliserer nogle unge sig mod social kontrol, mens andre tiltrækkes af religiøs ekstremisme. Samtidig har Corona-pandemien medført en særlig opmærksomhed på unges hverdagsliv, hvor unge mennesker, alene og i fællesskab, fortolker og navigerer restriktioner og retningslinjer på mere eller mindre alternative måder. Vi ser desuden, at sociale medier er en vigtig aktør i unges involvering i forskelligartede bevægelser, som muliggør unges kommunikation, organisering og aktivisme. Historisk og kulturelt peger begrebet “ungdomsoprør” i nordisk kontekst på 1960’ernes politiske og kulturelle opbrud og mobiliseringer, som unge engagerede sig i lokalt og globalt. Ungdomsoprøret var i høj grad antiautoritært og generationelt, hvilket blev markeret i form af modstand til borgerlighed, gældende normer og politiske og institutionelle værdisætninger (Bjurström, 1997). Hvor 60’ernes ungdomsoprør var præget af (og i eftertiden er blevet formidlet som) et tydeligt ideologisk og generationelt opgør, har vor tids ungdomsoprør (hvis det findes), en mere kompleks eller stille form. Ungdomsforskning peger på, at nordens unge har en særlig lavmælt praksis, hvad angår oprør, og at den ikke nødvendigvis altid kommer til udtryk i tydelige offentlige rum, men også i mere private sfærer (Lieberkind, 2020). I offentlig debat har ældre generationer udtrykt bekymring over unges forbeholdne demokratiske og politiske engagement, og samtidig er unges politiske deltagelse i højere og højere grad blevet faciliteret af voksne gennem projekter og indsatser i uddannelsessektoren, og gennem offentlige og civilsamfundsdrevne projekter (Bruselius-Jensen et al. 2021). Ydermere er generationsrelationer mellem børn og voksne i både familie og institutioner over tid blevet langt mindre hierarkiske. Med andre ord kan man diskutere, om unges politiske mobiliseringer gør oprør mod eller måske snarere faktisk bekræfter forældregenerationens forventninger, når de engagerer sig i fx klimakamp, MeToo m.v. Med reference til ovenstående tendenser kan man med rette spørge om de begreber, som tidligere er anvendt til at forstå unges oprør er adækvate for at forstå, hvordan unge forholder sig og agerer oprørske i dag, hvis oprøret kommunikeres, medieres og udtrykkes gennem andre praksisser og sociale platforme end dengang mor og far (og mormor og morfar) var unge. I dette temanummer om ungdomsoprør inviterer Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning forskere fra forskellige forskningsfelter til at bidrage med empirisk baserede artikler, som undersøger nordiske unges måder at gøre oprør på, hvad enten oprøret manifesterer sig globalt, nationalt eller i højere grad kommer til udtryk i unges lokale hverdagsliv. Formålet med temanummeret er at bidrage med viden om, hvordan unge i nordiske lande ytrer modstand, oprør og politisk engagement forstået bredt og fra et erfaringsnært perspektiv. Vi er i særlig grad interesserede i artikler, som søger at give indblik i ungdomsoprør fra de unges perspektiv. De kan både omhandle unges politiske deltagelse såvel som mere subtile og alternative måder at ytre modstand på, hvad enten dette foregår i byen, i klubben, gennem musik eller design eller andre praksisser. Vi inviterer til, at begrebet oprør kan tilgås fra forskellige disciplinære ståsteder og teoretiske perspektiver. Temanummeret planlægges at blive publiceret som nummer 2-2022. Bidrag modtages primært på svensk, norsk eller dansk, sekundært engelsk (for Ph.d.-studerende og grønlandsk-, finsk- og islandsksprogede forskere). Indsendte manuskript må være i tråd med tidsskriftets forfattervejledning. Aktuelle manuskripter vil gennemgå anonym fagfællevurdering. Vigtige datoer: 1. mai 2021: Frist for indsendelse af abstract. Sammendraget kan være optil en side og sendes pr. e-mail til gæsteredaktørerne. Herefter vurderer redaktionen sammendraget og inviterer forfattere til at indsende deres artikel. 15. oktober 2021: Frist for indsendelse af første udkast af artiklen. 1. mai 2022: Frist for indsendt revideret manuskript på baggrund af fagfælledvurdering Gæsteredaktører for temanummeret: Anne-Lene Sand, Ph.d., Postdoc, Designskolen Kolding: als@dskd.dk Nanna Jordt Jørgensen, Ph.d., Lektor, University College Copenhagen: NAJO@kp.dk