Letters to the Parliament

Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed Deltagelse i workshop, seminar og kursus

Beskrivelse

Arkitektskolen Aarhus har med projektet Letters to the Parliament inviteret arkitekter og studerende til at sætte ord på deres viden, engagement og visioner ved at skrive et personligt brev til en minister eller et medlem af Folketinget med ideer, inspiration og forslag til ny arkitektur.Formålet med brevene er at udtrykke de visioner og ideer, som den enkelte mener spiller en vigtig rolle for de politiske beslutninger, der driver udviklingen af fremtidens kollektive rum.Vi ønsker at bruge den viden, der udspringer af arkitekters arbejde, til at skabe en direkte, konstruktiv og inspirerende dialog mellem arkitektstanden og landets beslutningstagere omkring, hvordan vi håndterer fremtidens udfordringer.Resultatet er blevet 200 breve skrevet til 52 folketingspolitikere og ministre i Danmark. Fredag den 18. august kl. 9.30 blev brevene overrakt til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og sendt til modtagerne. Alle breve kommer med bud på, hvordan arkitektur kan bidrage til at forandre og udvikle vores samfund.Brevene udstilles i Vennelystparken i Aarhus fra den 25. august i forbindelse med udstillingen Architecture Moves.Overrækkelsen af brevene er startskuddet til en debat den 11. september ved åbningen af RISING Architecture Week. Her deltager bl.a. Minister Ole Birk Olesen, folkevalgte Kirsten Brosbøl, Borgmester Jacob Bundsgaard, Jesper Pagh fra Akademisk Arkitektforening, Danske Ark og ikke mindst forfatterne til brevene.Arkitekt og forfatter Boris Brorman Jensen er moderator på debatarrangementet. Debatten er offentlig, og vi glæder os til at se dig!
Periode11 sep. 2017
BegivenhedstypeAndet
PlaceringAarhus, DanmarkVis på kort

Emneord

  • arkitektuddannelse
  • Arkitektur og samfund