Kwame Nkrumah University of Science and Technology

Aktivitet: Besøg på en ekstern institution Besøger en ekstern, akademisk institution

Beskrivelse

Tre ugers internationalt, tværfagligt undervisningsforløb i anvendelse af designmetoder i en problemorienteret designproces. Som kursusansvarlig var det mit ansvar at tilrettelægge undervisningsforløbet i samarbejde med de Ghanesiske professorer. Der var særligt fokus på samarbejde og kulturel diversitet.

Fra kursusbeskrivelsen:
Formålet med dette fagelement er, at den studerende får dybdegående kendskab til designprocessen med tilhørende metoder. Faget har fokus på planlægning af en proces, feltstudie som researchmetode, brugerinddragelse, teamwork samt konceptudvikling. Metoder undersøges og anvendes i forbindelse med et designprojekt.

Kurset er delt op i to. Første del er et tre-ugers Crash-course, hvor den studerende vil blive introduceret til designprocessen samt en række forskellige designmetoder. Anden del er et fire-ugers forløb, der forløber i Ghana og hvor de introducerede metoder skal sættes i anvendelse i et designprojekt.

Temaet for dette års kursus er Meet Me, hvilket foldes ud på kursets første dag.
Der undervises ud fra Designskolens egen metodekortsamling. De studerende skal sideløbende med arbejdet reflektere over egen proces og de anvendte metoder.

Alle studerende arbejder i grupper, der er etableret af underviserne. Der er i kurset fokus på hvordan et samarbejde fungerer og den studerendes egen rolle i et kreativt team.
Periode23 jan. 201710 feb. 2017
BesøgendeKwame Nkrumah University of Science and Technology
Grad af anerkendelseInternational