Høringssvar Nationale Kulturmiljøer

Aktivitet: Andre aktivitetstyperAndet

Beskrivelse

Arkitektskolen Aarhus fortsætter i det igangværende forskningsprojekt Bæredygtige Kulturmiljøer (2022-2026) med at undersøge metoder, strategier og principper for, hvordan vi udvikler og varetager kulturmiljøer fremadrettet på en mere helhedsorienteret og involverende måde. Formålet er at sikre værdifulde kulturmiljøer og de stedbundne potentialer i tilknytning til landskab, bebyggede strukturer, bygninger, materialer og immaterielle værdier. Formålet er at fokusere på kulturmiljøet som en værdifuld ramme om det det daglige levede liv og som en bæredygtig ressource i den fysiske planlægning og udvikling. Det skal ske gennem en højere grad af helhedstænkning, lokal forankring og integration af samfundsrelevante dagsordner og kulturarvsfortællinger i udviklingen og varetagelsen.

Arkitektskolen Aarhus’ høringssvar bygger således på indgående viden om danske kulturmiljøer, udvikling af en metode til at screene kulturmiljøer (SAK-metoden), som kommunerne har taget til sig, samt senest på udgivelsen af bogen Kulturmiljø – stedets fortælling mellem nutid og fremtid, der udkommer på Strandberg Publishing d. 1. februar 2024. I bogen beskrives kulturmiljøbegrebets fremkomst og udvikling gennem byplanlægning, konventioner om kulturarv, lovgivning mv. Desuden beskrives SAK-metoden, og der præsenteres 35 kulturmiljøer på tværs af landet inden for forskellige kulturmiljøkategorier. I forbindelse med nærværende høringssvar fremsendes bogen Kulturmiljø – stedets fortælling mellem nutid og fremtid til Kulturministeriet (att.: Kristoffer Nilsson) således at ekspertudvalget kan gøre brug af den i sit arbejde.
Periode19 jan. 2024

Emneord

  • Høringssvar
  • Nationale Kulturmiljøer
  • Kulturarv