Beskrivelse
FN's 17 verdensmål sætter pejlemærker for en omstilling til et bæredygtigt samfund – en bedre verden i balance, hvor mennesker kan trives godt i en højt udviklet civilisation i samklang med naturgrundlaget.Arkitektforeningen Østjylland, IDA Østjylland og Arkitektskolen Aarhus vil med denne debataften sætte fokus på det positive potentiale for byggesektoren som springer ud af de 17 verdensmål.
Det er udfordringer og muligheder for at skabe bedre byer, bygninger og landskaber. Smukke og gode fysiske rammer om vores liv på kloden – ikke blot i Danmark, men også globalt. Verdensmålene er inspiration til udvikling af firmastrategier som passer til en verden i markant forandring.
Vi har inviteret oplægsholdere som fokuserer på de 17 bæredygtighedsmål – og oplægsholdere fra vores egen verden som har sat eller er ved at sætte deres virksomheder i relation til verdensmålene.
Key note speakers:
Steen Hildebrandt PhD og Prof. emeritus – FN17 - firmastrategier til en verden i forandring
Thomas Hilbert lektor og programkoordinator på Arkitektskolen Aarhus - hvordan der arbejdes med bæredygtighedsbegrebet og verdensmålene i undervisningen af de kommende arkitekter
Katrina Wiberg, adjunkt på Arkitektskolen Aarhus – om arbejdet med bæredygtighedsmålene i forskningen på AAA med eksemplet ”Waterscapes of Value” om gemte og glemte muligheder i Aarhus
Pause med sandwich, øl og vand
Kristina Jordt Adsersen, arkitekt maa, LINK arkitektur – om praktisk brug af verdensmålene
Holger Dahl arkitekt maa, Kommunikationschef, Schönherr – den etiske fordring
Kirsten Mariager, ingeniør, Market Maker Bæredygtighed og Energiledelse, Dansk Energi Management - om implementering af målene i firmastrategien
Annette Blegvad UIA 2023 - om Arkitektforeningens perspektiv på FN17 verdensmålene
Periode | 13 nov. 2018 |
---|---|
Begivenhedstype | Seminar |
Placering | Aarhus, DanmarkVis på kort |
Grad af anerkendelse | Regional |
Emneord
- FNs verdensmål
- klimatilpasning
- Bæredygtighed