Aktivitet: Tale eller præsentation › Foredrag og mundtlige bidrag
Beskrivelse
Der bliver i dag produceret mere tøj af plastik end af naturlige materialer. Op mod 70% af den globale tekstilproduktion udgøres af syntetiske plastikfibre, og samtidig køber vi mere, billigere og dårligere tøj. På den ene side beskrives denne udvikling som problematisk, fordi ”fossil fashion” hænger tæt sammen med både overforbrug, klimakrise og skadelig kemikalieforurening. På den anden side fremhæves plastiktøj ofte som et både holdbart og smart materiale at fremstille vores tøj af. Hvad er op og ned, og er det egentlig et problem, at mere og mere tøj er lavet af plastik? Vi tager debatten i et skarpt panel med repræsentanter fra både forskningen, modebranchen og miljøbevægelsen