Aktivitet: Medlemskab › Medlemskab af udvalg, råd og nævn
Dansk Center for Herregårdsforskning blev stiftet i 2004 og er et samarbejde mellem Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus. Centeret ledes af en faglig bestyrelse af repræsentanter fra de fire stiftende institutioner og har til huse på Gammel Estrup. Centeret har til formål at fremme og koordinere forskningen i de danske herregårde og kulturmiljøer og øge befolkningens generelle kendskab til herregårdsområdet. Drift og projekter finansieres af eksterne fonds- og puljemidler. Dansk Center for Herregårdsforskning er det nationale samlingspunkt for herregårdsforskningen og den samlende kraft for den nyorientering, som forskningsområdet har gennemgået de seneste 10 år i Danmark.